Scroll to Content

Dokumentarserie fra 2021 i fire afsnit til DR2+

Hvorfor begik spionen selvmord? Vibes far har efterladt et mysterium. Under den kolde krig spionerede han for østtyskerne. Senere blev han finansmand på Wall Street. Et mærkeligt liv. Nu vil Vibe forstå, hvad han var lavet af - og hvad det betyder for hende.  

Se serien på DRTV  

1/4 Spionen
Vibe var bange for sin far. Vibes far var bange for at blive afsløret. Som ung blev Henrik Dahl hvervet af en østtysk spiontjeneste. Da Berlinmuren faldt, var han stiv af skræk. I 2018 begik han selvmord. Koldkrigsforskeren Thomas Friis hjælper Vibe med at forstå, hvordan det hele hænger sammen.

2/4 Radikalisering
Hvad gjorde Østtyskland ved Henrik Dahl? Vibe besøger sin fars gamle kommunisthøjskole. Her blev han hvervet af spiontjenesten - og her mødte han sit livs kærlighed, Luci. Luci hjælper Vibe med at forstå sin far før han forsvandt ind i spionage og paranoia. Henrik var vild med koder og gåder. Har han gemt en hemmelig meddelelse til hende?

3/4 Kodenavn: Apache
Vibe er på Stasi-arkivet i Berlin og finder nye oplysninger om sin fars tid som spion. Henrik Dahls store kærlighed Luci husker, hvordan han pludselig ændrede sig. Kontraspionageeksperten Helmut Müller-Enbergs hjælper Vibe med at forstå, hvad hendes far har været udsat for. Udløber: 12. jan 2022

 

4/4 Skyggerne
Vibes far spionerede for østtyskerne under den kolde krig. Han levede med angst og blev indlagt med en svær depression, da hun var lille. Har han nogensinde fortalt nogen, hvorfor han var bange? De eneste, som ved, hvad han har lavet, er hans gamle føringsofficerer. Det er sidste chance for at opsøge dem.